Tomas-Osorio-Ottung-Henriksen, Lyngby Taarbæk GymnastikforeningJeg startede i LTG som 5årig og er der endnu. Jeg har undervist, siden jeg var 13 år gammel, og undervist Det Store Opvisningshold i spring og dans gennem årene.

Jeg har været på gymnastik- og sportsefterskole i 10. klasse, tog Stepz’ 1-årige Danseuddannelse, og så har jeg gennemført en 3årig uddannelse på Iwanson International Contemporary Dance School – et af Europas mest anerkendte akademier med undervisere blandt verdens bedste koreografer.

Jeg har arbejdet på Operaen i München og i en vuggestue, hvor jeg har haft stor erfaring med børn og undervisning, og jeg lægger meget vægt på en anerkendende tilgang til børn, samt at vi får gode og sikre omgivelser at træne i.

Mine fremtidsplaner er, at vi som en større klub kan opnå bedre spring og danse, og nå det niveau med gymnasterne, som vi sætter os. Jeg ved, med mine kollegaer og deres fælles kompetencer, at vi kan nå det.

Jeg har taget kurser i modtagning, teambuilding, dansepædagogik, skadesbehandling osv.